Fantasyfestival i Esbjerg 2019

Fantasyfestival i Esbjerg 2019:

 

Igen i år deltager jeg i Fantasyfestivalen i Esbjerg. Jeg glæder mig, men nervøsiteten har også allerede fat i mig. For første gang har jeg fået tildelt tid på scenen, hvor jeg selvfølgelig vil fortælle om Forbandelsen over Laitana. Men jeg vil også fortælle om hele historien bag bogen; hvorfor og hvordan bogen og historien udviklede sig, som den gjorde. Mine teenageår blev overskygget af mobning og grimme tanker om mig selv, hvor jeg særligt følte mig forkert, når jeg læste de bøger, der i dag bliver kaldt YA (Young Adult). Jeg var så langt fra som de “næsten” voksne karakterer i bøgerne, og netop derfor skabte jeg Linea, hovedpersonen i Forbandelsen over Laitana.
Hør mere om det d. 15/9 kl 14:15 på Esbjerg bibliotek. Se programmet her

Mit forlag Forlaget Klippe har egen stand, hvor du kan købe både Den Magiske Sten og Undergrundens Mysterier, altså de første to bind i trilogien Forbandelsen over Laitana. Der vil også være gratis bogmærker og små plakater.

Jeg glæder mig og håber at se rigtig mange fantasynørder og læseheste <3