Om mig

Hvem er jeg:

 

Hejsa mit navn er Sissel. Jeg er døbt Sissel Moody Elsberg i år 1990, og i år 2013 giftede jeg mig noget så kedeligt som Jørgensen. Derfor Sissel Moody Elsberg Jørgensen. Som forfatter går jeg under navnet Sissel Moody – kort og smart.

Jeg bor i Holbæk sammen med min mand Thomas Jørgensen og vores to børn Lise My (født 2014) og Edvard (født 2016). Jeg hjemmepasser vores børn i samarbejde med Thomas, der abejder hjemmefra som selvstændig revisor.

Vores hverdag er fyldt med kærlighed og nærvær med ifavnsk opdragelse. Vi læser gode bøger, synger høje sange og leger både vildt og stille. Vi leger ude og inde. Vi går på biblioteket og i skoven. Vi tager på udflugter, eller vi bliver hjemme, når vi bare har brug for det. Vi har intet vækkeur og ingen tidsplan. Vi spiser, når vi er sultne, og vi spiser, hvad vi har lyst til at spise. Vi har ingen regler.

Det giver god frihed til at gøre det, vi brænder for. Jeg skriver og læser, når børnene sover, og vi taler åbent om ideer og spændende ting, vi enten har læst sammen eller alene. Lise My er glad for bøger, og vi har altid læst meget for hende. Hun har en livlig fantasi, og vi leger scenerne fra bøger og film med os selv og legetøj. Edvard er en tumling med fart på, men han er endelig ved at finde interessen ved bøgernes verden – især dem om dyr.

Jeg elsker at læse bøger – det har jeg altid gjort. I travle perioder er det kun børnebøger, jeg læser. Der findes så mange gode børnebøger, som jeg elsker at læse højt for mine børn. Jeg holder især meget af Tove Janssons bøger om mumitrolden og hans venner. Som barn elskede jeg især Lille My.

Vi lever som familie vegansk. Det har vi gjort siden 2017, og det fungerer helt rigtigt for os alle fire. Vores veganske mad er fyldt med smag og mangler bestemt ikke et stykke dødt dyr. Vi går også meget op i økologi, og jeg kan med sikkerhed sige, at vi spiser 100% økologisk herhjemme. Når vi er ude af huset kan det være nødvendigt at spise lidt anerledes, men vegansk er det altid! Vi passer desuden meget på miljøet. Vi køber brugt tøj og tænker meget over vores forbrug. Jeg håber, at vi med tiden får ryddet op i vores ting og samtidigt vores liv, så vi kan leve mere minimalistisk.

Vi drømmer om at bo på landet, ved stranden, i skoven eller måske i udlandet. Vi har brug for plads omkring os og byen stresser os. Kreativiteten findes i vores hus, men vi har brug mere.

 

Hvordan kom jeg igang med at skrive:

 

Jeg skrev mange bøger som barn. Små historier med tegninger til og sat op i papirbøger, der blev tappet sammen – jeg tror endda, at min mor har nogen af dem endnu.

Da jeg blev tolv-tretten år gik jeg igang med en fortælling om en pige, der blev sendt ud i rummet som nyfødt, så hun kunne ankomme til en fjern planet som voksen. Hun havde en computer med sig som ven, men var ellers alene i rummet. Den bog blev aldrig færdig, men jeg kan stadig huske, at jeg havde den liggende på en diskette. Jeg var meget fascineret af rummet som barn – en interesse, der desværre ikke helt er vokset med mig til mit voksenliv.

Som fjorten årig startede jeg på at skrive om Linea. Hun hed bare ikke Linea den gang – hovedpersonen i trilogien om Laitana har skiftet navn mange gange i mine teenageår. Dengang savnede jeg en helt og en hovedperson, der mindede om mig selv. En der var uperfekt. Dengang var det vigtigt, at hun blev mobbet og var buttet. I dag ved jeg, at der ligger mere i perfekt og uperfekt, end at blive mobbet og værdsat, og at være tyk eller tynd. Men dengang troede jeg, at livet ville være perfekt, hvis man var tynd, og hvis man var tynd, havde man venner …
Mere om det en anden gang …

Jeg brugte skrivningen meget til at komme igennem min hverdag og triste perioder. Jeg levede mig ind i Lineas eventyr og alt kom så let til mig – alt bortset fra stavning og grammatik. Mine karakterer i skolen var dårlige i dansk, og jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg følte mig utrolig dum uden at være det.

Jeg var 23 år da jeg fandt ud af, at jeg havde en meget høj IQ, og at jeg derfor aldrig havde været dum. I foreningen Mensa, blev jeg lidt klogere på, at der er mange forskellige måder at være intelligent på. I Mensa er alle langt fra atomforskere og computer-nørder. Der findes også førtidspensionister som mig selv.

Da jeg blev førtidspensioneret, havde jeg først en mørk periode, hvor jeg skulle finde livsglæden igen. Jeg havde ingen uddannelse og intet job. Da jeg endelig fandt tilbage til skriverierne, startede jeg forfra på Forbandelsen Over Laitana og rettede den godt og grundigt til. Selvom jeg havde flere ideer til historier, så vidste jeg med mig selv, at Den Magiske Sten skulle være min første udgivelse – det skyldte jeg teenage-mig, der drømte om dens udgivelse.

 

Skizofreni:

 

Skizofreni er psykisk lidelse, som jeg var ramt af i mine sidste teenageår. Da jeg var atten år, blev jeg diagnosticeret og raskmeldt igen nogen år senere.

Jeg vil gerne skrive mere om emnet på et senere tidspunkt.

Er du selv ramt af sygdommen, eller kender du en, der er, er du velkommen til at kontakte mig med henblik på en snak med en ligesindet, der er kommet godt ud på den anden side. Det samme er gældende, hvis du vil vide mere om sygdommen eller om mig.

Jeg træffes på mail kontakt@sisselmoody.dk